"Jeg er det første ansigt, patienterne ser, når de kommer på klinikken"
Som nyuddannet i 2023 var Caroline Kaalund spændt på, hvordan starten på hendes arbejdsliv ville blive. Da hun blev ansat hos Greve TandlægeCenter, følte hun sig med det samme hjemme i faget og på arbejdspladsen.
”Jeg er glad for at være her. Man ved aldrig helt, hvor man ender som nyuddannet, men alt fra gode kollegaer, behagelig stemning og mulighed for efteruddannelse, har jeg hos Greve TandlægeCenter. De er åbne over for medarbejderudvikling, så man føler, man kan rykke sig. Det sætter jeg stor pris på,” fortæller Caroline Kaalund.
”Det bedste er helt klart at have med mennesker at gøre. Jeg er første ansigt, patienterne ser, så jeg skal give et godt indtryk og få dem til at føle sig tilpasse, når de kommer her. Der er en god alsidighed i jobbet, jeg har flere roller og fungerer som blæksprutten. Jeg er både i receptionen og sidder ved tandlægestolen. Jeg skal sørge for, at flowet på klinikken fungerer, assistere tandlægen, og jeg har også mine egne patienter, hvor jeg står for kontrol, tandblegning eller fjerner sutur.”
”Jeg har været med på dinUDDANNELSE, som hele klinikken deltager i to gange om året. Det er en god måde at komme ud af huset og få faglige input og få udvidet min horisont. De skræddersyer programmet til vores faglighed og sørger for at opdatere os på aktuel viden. Det er tit, der er noget på programmet, jeg ikke selv havde tænkt over, hvor jeg lærer noget nyt og brugbart.”
”Vi får af og til besøg af kvalitetschefen hos dinTANDLÆGE, der kommer og gennemgår klinikken i forhold til kvalitet og hygiejne. Det, synes jeg, er godt. Jeg bliver oplyst om bedre tilgange og metoder, jeg ikke tænker over i hverdagen. Det er også dejligt at vide, at vi gennem netværket har mulighed for at spare med de andre klinikker.”
Vi har altid brug for kvalificerede medarbejdere. Drømmer du om faglig sparring og personlig udvikling har vi også plads til dig.
Alle ansatte på klinikker i dinTANDLÆGE tilbydes efteruddannelse gennem dinUDDANNELSE.